sæt en stjerne på dit cv

shipping trainee

en verden af muligheder

Bliv Shipping Trainee i NORDEN

trainees trainees
skygge

MØD TO AF VORES SHIPPING TRAINEES

Stine blev udlært i 2016 og efterfølgende ansat som Assistant Chartering Manager i TØRLASTAFDELINGEN PÅ vores hovedkontor i Hellerup. SIDELØBENDE er hun i gang med at læse HD 2. del. Anders STARTEDE SOM Shipping Trainee i 2015 og er nu på sit 2. OG sidste år. Han HAR ARBEJDET I VORES BUNKERS-SEKTION, SOM KØBER BRÆNDSTOF TIL SKIBENE, OG I VORES OPERATIONSSEKTIONER I TØRLAST.

trainee trainee

EN UDFORDRENDE HVERDAG MED ANSVAR

”Jeg fik ansvar fra dag et og blev kastet direkte ud i spændende arbejdsopgaver og fik en betydningsfuld rolle i et team. Derudover er dagene aldrig ens. Det dynamiske shippingmarked gør, at man bliver nødt til at holde sig opdateret for at tage den bedst mulige beslutning. Dette er helt klart en stor motivationsfaktor for mig.

INTERNATIONAL UDDANNELSE OG KARRIERE

Det er meget interessant at arbejde i et internationalt miljø, hvor man forhandler globalt og kommunikerer dagligt med sine internationale kollegaer og kunder fra forskellige kulturer. Jobbet giver også gode muligheder for at gøre karriere i udlandet, hvilket jeg ønsker på længere sigt”.

trainee trainee

STÆRKT FÆLLESSKAB

”Jeg har fra start af fået et rigtig stærkt fællesskab med shipping trainees på tværs af årgange, kollegaer og kunder. Dette gælder både på jobbet men også efter arbejdstid. Man opbygger naturligt personlige relationer, idet alle er meget åbne og hjælpsomme. Herudover afholder NORDEN mange sociale aktiviteter, som er med til at udvide ens netværk.

FAGLIG OG PERSONLIG UDVIKLING

Hvis jeg tænker tilbage på periode fra da jeg startede og til nu, har jeg gennem HD-studiet og Shipping Akademi fået en meget større praktisk og akademisk forståelse for shipping. Personligt har jeg udviklet mig meget på relativ kort tid. Jeg har lært at begå mig i et arbejdsmiljø, hvor man skal tage ansvar for sig selv og stå på egne ben”.

skygge

kort om norden

Dampskibsselskabet NORDEN A/S er et internationalt rederi, vi transporterer laster til søs over hele verden. NORDEN har kontorer i Hellerup, Singapore, Mumbai, Shanghai, Rio de Janeiro, Annapolis, Melbourne samt Santiago.

NORDEN på 5 minutter.
Tag med på rundtur i hovedkontoret.

PÅ DE SYV VERDENSHAVE SIDEN 1871

NORDEN blev stiftet i 1871 og er dermed et af Danmarks ældste rederier.

GLOBALE SHIPPINGAKTIVITETER

Det Blå Danmark står for ca. 25% af den samlede danske eksport. NORDEN opererer i tørlast og tank over hele verden med flere forskellige skibsstørrelser. NORDENs tankskibe administreres kommercielt af Norient Product Pool, som NORDEN ejer 50% af, og som er verdens næststørste produkttankpool. NORDENs flåde er blandt de mest moderne og konkurrencedygtige i branchen. NORDEN har omkring 290 medarbejdere på kontorerne og 690 søfolk.

MEDARBEJDERGODER

NORDENs hovedkontor ligger i Tuborgs gamle Bryghus i Hellerup. Her tilbyder vi kantineordning med morgenmad og frokost, og Shipping Trainees har mulighed for at tage aftensmad med hjem. NORDEN dækker alle udgifter i forbindelse med HD-studiet. Uden for arbejdstiden er der masser af muligheder for at holde sig fysisk i form, NORDENs Sportklub støtter bl.a. fodbold, boksetræning, golf og fitness.

skygge

SHIPPING TRAINEE UDDANNELSEN

Som Shipping Trainee i NORDEN får du gennem vores intensive 2-årige uddannelse en grundig introduktion til international shipping i både teori og praksis.

image

EN VERDEN AF MULIGHEDER

Du får en travl og spændende hverdag, hvor uddannelse og arbejde fylder meget.

HANDS-ON SHIPPING

Vi er et rederi, og vi transporterer laster til søs over hele verden. Du får fast base på NORDENs hovedkontor i Hellerup og bliver en aktiv medspiller i et af vores teams lige fra dag ét. I løbet af de to år får du stort kendskab til vores forretning – som regel inden for både tørlast og tank, hvor du kommer til at arbejde indgående med områderne befragtning og operation. Som en mindre del af uddannelsen vil du på korte ture enten ombord på et NORDEN skib eller på en rejse til en udenlandsk havn se, hvordan lastning og losning af skibe foregår, og hvordan vi arbejder sammen med myndigheder og vores samarbejdspartnere i praksis.

SHIPPINGTEORI

Sideløbende deltager du i The Commercial Shipping program hos Danmarks Rederiforening med andre shipping trainees fra Danmark og udlandet. Afhængigt af dit uddannelsesniveau læser du sideløbende HD på CBS. Her har du statistik, IT, økonomi og finansiering. Afhængigt af dine kompetencer, bliver du tilbudt undervisning i engelsk.

KVALIFIKATIONER

Studentereksamen eller højere handelseksamen med et gennemsnit på 7,0 (7-trins-skalaen). Du skal også have bestået matematik på B-niveau både skriftligt og mundtligt og have gode engelskkundskaber. Alternativt har du en bacheloruddannelse og ønsker at udbygge den med et praktisk uddannelsesforløb. Uanset din uddannelsesmæssige baggrund er det en fordel, hvis du har prøvet at stå på egne ben, enten i form af erhvervserfaring, militærtjeneste eller ophold i udlandet.

LØN UNDER UDDANNELSEN

Du får løn under uddannelsen og NORDEN dækker alle udgifter i forbindelse med dit HD-studie.

Uddannelsens varighed: 2 år
Sideløbende uddannelse: The Commercial Shipping Program hos Danmarks Rederiforening. Endvidere HD 1. del (hvis du ikke allerede har bestået en relevant bacheloruddannelse) samt engelsk.
Forudgående faglige kvalifikationer: Studentereksamen eller højere handelseksamen med et gennemsnit på 7,0 (7-trins-skalaen). Du skal også have bestået matematik på B-niveau både skriftligt og mundtligt og have gode engelskkundskaber. Alternativt har du en bacheloruddannelse og ønsker at udbygge den med et praktisk uddannelsesforløb. Uanset din uddannelsesmæssige baggrund er det en fordel, hvis du har prøvet at stå på egne ben, enten i form af erhvervserfaring, militærtjeneste eller ophold i udlandet.
Arbejdssted under uddannelsen: NORDENs hovedkontor i Hellerup.
Løn under uddannelsen: Ja, løn under uddannelsen.
Mulighed for udstationering efter uddannelsen: Ja
FOR MERE INFORMATION:

• Ulla Ernst, HR Partner: ues@ds-norden.com

• Tina Larsen, HR Partner: tla@ds-norden.com

• Telefon: +45 33150451

skygge

KARRIEREMULIGHEDER

Målet med Shipping Trainee uddannelsen er at blive Befragter eller Operatør i NORDEN.

BEFRAGTER

Som befragter – også kaldet Chartering Manager – finder du laster til skibene. Der er mange andre om buddet i markedet, så du skal være skarp og fremme i skoene.

Det er vigtigt, at du er en god købmand og en god forhand- ler. Det er dig, der har kontakten til kunderne og dig, der får aftalerne i hus. Du skal hele tiden være på forkant med, hvordan udbud og efterspørgsel ændrer sig for råvarer som sukker og benzin, og hvad det betyder for transporten. Du følger med i markedsrapporter og nyheder, så du kan træffe de rigtige beslutninger, også når det skal gå hurtigt.

OPERATØR

Når aftalen er i hus, er det operatørens opgave at lave de mere præcise aftaler. Som operatør, også kaldet Operations Manager, skal du være struktureret, løsningsorienteret og serviceminded. Du har en tæt dialog med kaptajner, havne og myndigheder for at sejladsen planlægges så optimalt som muligt og aftalen med kunden overholdes. Du skal derfor have en stor viden om kontrakter, skibe og deres brændstof- forbrug, havne og geografiske forhold.

KOMPETENCER OG PROFIL

Befragteren og operatøren arbejder tæt sammen, men der er stor forskel på deres primære kompetencer og profil. Befragteren skal have næse for forretning og være sælgeren, hvor operatøren skal have et godt overblik og et stærkt organisationstalent. Under Shipping Trainee uddannelsen vil du få basisviden inden for begge områder, og efterfølgende vil du sammen med NORDEN finde den rette placering for dig. For begge jobtyper gælder, at din hverdag udspiller sig i internationale rammer, ofte på engelsk og i højt tempo.

GLOBALE MULIGHEDER

Efter endt uddannelse bliver vores Shipping Trainees typisk tilbudt en stilling inden for befragtning eller operation på hovedkontoret i Hellerup. NORDEN betragter international erfaring som en vigtig del af vores talentudvikling og der vil således være muligheder for at arbejde i kortere eller længere perioder på vores kontorer i Singapore, Mumbai, Shanghai, Rio de Janeiro, Annapolis, Melbourne eller Santiago.

Se den detaljerede fortælling om at være Shipping Trainee i NORDEN:
Mål
Dig
Os
Shipping Trainee i NORDEN

REALISER DIT TALENT

En stærk virksomhedskultur er en vigtig del af NORDENs tilbud til kunder, partnere og medarbejdere. En central del er vores vision, mission og fire kerneværdier: Fleksibilitet, pålidelighed, empati og ambition.

FAGLIGE KVALIFIKATIONER:

  • Studentereksamen eller HHX med et gennemsnit på mindst 7,0
  • Alternativt en bacheloruddannelse
  • Matematik på B-niveau både skriftligt og mundtligt
  • Gode engelskkundskaber
  • Erhvervserfaring, militærtjeneste eller ophold i udlandet er en fordel

FIND DINE BEVISER FREM

Du kan sende din ansøgning via vores jobportal til og med 9. januar 2017

www.ds-norden.com/career/

image
skygge

ANSØG

peeps

SÆT EN STJERNE PÅ DIT CV

Klik på knappen for at læse jobannoncen og ansøge nu.

Du kan sende din ansøgning til og med 9. januar 2017. Send den gerne med det samme, da vi ansætter løbende.

Ansøg her

EN VERDEN AF MULIGHEDER nu?

DU KAN SENDE DIN ANSØGNING TIL OG MED 9. JANUAR 2017. SEND DEN GERNE MED DET SAMME, DA VI ANSÆTTER LØBENDE.




Dampskibsselskabet NORDEN A/S | Strandvejen 52 | DK-2900 Hellerup | www.ds-norden.com